Diverse

7 fysiske kasinoer du kan besøge i Danmark i stedet for LeoVegas

Skrevet af 25/01/2019 Ingen kommentarer

Hvis du ikke ønsker at spille hos LeoVegas, fordi du gerne vil have en mere autentisk oplevelse eller fordi du skal spille sammen med en gruppe venner, så kan du heldigvis finde et udvalg af fysiske kasinoer i Danmark. Det er dog ikke alle, der er lige luksuriøse og ekstravagante, hvilket du naturligvis skal have med i overvejelserne, når du vælger dit kasino.

Der findes syv fysiske kasinoer i Danmark. De ligger dog spredt ud over hele landet, og derfor er det ikke alle, der befinder sig i nærheden af din bopæl. Du kan selvfølgelig være sikker på, at alle disse kasinoer har fået udstedt en officiel spillelicens fra den danske Spillemyndighed. Du kan se hele listen over alle de syv fysiske kasinoer i Danmark herunder.

Liste over kasinoer i Danmark

Hvis du er på udkig efter et kasino, du kan spille på, uanset om du er alene eller du skal afsted med en gruppe venner, så er det naturligvis en fordel, at det befinder sig i nærheden af din bopæl. Heldigvis befinder de syv forskellige kasinoer sig godt spredt ud over landet, og derfor er det også muligt for at finde et kasino, der ligger nær dig. Se listen herunder:

Casino Copenhagen

Her er der tale om det største kasino, vi har i Danmark. Derfor er det også dette kasino, der ofte danner rammer for store danske såvel som udenlandske pokerturneringer. Det inkluderer bl.a. EPT (European Poker Tour) og DM i poker.

Casino Marienlyst

Hvis du gerne vil spille kasinospil i smukke og hyggelige omgivelser, så skal der ikke være nogen tvivl om, at Casino Marienlyst er det bedste valg. Det er et fornemt kasino, men deres dresscode er dog ikke helt så striks som f.eks. Casino Copenhagen.

Casino Odense

Som navnet også antyder, så er Casino Odense at finde i hjertet af Odense. Det er dog ikke helt så moderne. Du får lidt en følelse af, at du træder ind på et kasino i Las Vegas sidst i 70’erne, men det har bestemt også sin helt egen charme.

Casino Munkebjerg Vejle

Kasinoet på Munkebjerg i Vejle er ét af de mindste kasinoer i Danmark. Det er med til at gøre det til en intim oplevelse at besøge kasinoet. Samtidig er det placeret i en skov, og det er med til at skabe en mere afslappet atmosfære.

Casino Aalborg

Dette kasino er centralt placeret ved enden af Jomfru Ane Gade. Det ligger i moderne omgivelser og tilbyder et stort udvalg af spil. Som ét af de få kasinoer i Danmark, så kan du få gratis entré, hvis du kun vil spille på deres spillemaskiner.

Royal Casino Århus

Under Hotel Royal finder du Royal Casino, der er ét af de større kasinoer i Danmark. Derfor har de også et stort udvalg af spil. På trods af dette, så har de både en lav entrépris og en forholdsvis løs dresscode til både mænd og kvinder.

Pearl Seaways Compass Casino

Dette kasino er lidt anderledes end de andre kasinoer i Danmark. Det er nemlig ikke landbaseret, men er derimod at finde på Pearl Seaways-båden. Ikke desto mindre, så er det dog registreret som værende et dansk kasino.

Skriv en kommentar